Jeg hørte for første gang en person tale flydende græsk i 2010 på en date i Indre By i København. Vi blev gift et par år senere. Sådan fik det græske sprog en fast tilstedeværelse i min hverdag.
Det betød ikke, at jeg havde tid eller lyst til at lære et nyt sprog. Der var travlt med arbejde og studier i fransk og tysk. Spørgsmålet var også, om det ville være indsatsen værd.
I Europa er græsk kun et mellemstort sprog. Der er lidt over 13 millioner græsktalende på verdensplan. Det er hverken et verdenssprog eller medlem af den eksklusive klub af ’større’ sprog.
Personligt kan jeg bruge græsk til at kommunikere med min svigerfamilie og andre folk i Grækenland.
Men motivation handler ikke kun om det praktiske. Muligheden for at opleve Athen på en måde, turister (nok) sjældent gør, f.eks. gennem spadsereture i forstæderne, tete-a-teter, sammenkomster, og besøg i private hjem, har afsløret et fascinerende kulturrum:
Nysgerrige, snakkesaglige, og stilbevidste mennesker, som går op i hjemmehygge og nære relationer, men som ofte har mistet den sociale tillid. De er anderledes (for mig) og spændende, men samtidig nemme at identificere mig med følelsesmæssigt og medmenneskeligt.
Motivationen for at lære et nyt sprog bør være både instrumentel og integrativ. Den praktiske cost-benefit-analyse bør ikke stå alene. Man brænder ud, hvis ikke man får æstetikken, begejstringen, kulturen, og livsstilen med sig.
At mestre et fremmedsprog i de fleste kommunikationssituationer tager jo mange år.
I forbindelse med denne serie vil jeg lære græsk på egen hånd.
Modersmålstalende og andre, som taler et sprog flydende, har en sproglig intuition og erfaring, men ingen videnskabelig viden eller pædagogiske kvalifikationer. De kan selvfølgelig hjælpe med at øve sproget. Den slags er yderst vigtigt.
Jeg mener dog ikke, at der findes en måde til at undgå at skulle lære en masse teori. Selv når man læser forskning om sit eget modersmål, bliver det tydeligt, at de sproglige regler, forskerne beskriver ud fra empiriske observationer, typisk er meget specifikke.
Men nu vil jeg i gang med at komme i gang.
De næste 3 kapitler handler om Duolingo. Derefter skifter fokus til dansksprogede lærebøger og faglitteratur. Så fortsætter serien med mine egne noter til græsk. ■
Udgivet 27. april 2020.
Sidst opdateret 26. december 2021.
Bibliografi
-
”Greek: A language of Greece.” Artikel i ”Ethnologue: Languages of the World.” 19. udgave. SIL International.