(Foto: C messier © CC BY-SA 4.0. Redigeret.)
Kapitlet er baseret på mine erfaringer med Duolingo siden 2013. Jeg har brugt platformen…
- sideløbende med sprogundervisning i en uddannelsesinstitution (sprogfag i gymnasiet; studier i fransk og tysk på universitetet).
- som selvstudium til at lære græsk.
Platformens rolle afhænger af situationen. Her er nogle tanker om, hvad man kan forvente.
Gymnasiet
(Foto: Al Case © CC BY-NC-ND 2.0.)
Duolingo opdateres løbende og har i dag markant flere funktioner, end da jeg begyndte at bruge platformen i gymnasiet (hhx), men hovedkonceptet er det samme.
På den internationale linje havde jeg fransk for begyndere A og tysk for fortsættere B.
Fransk var mest interessant og blev derfor mit primære fokus på Duolingo.
Et digitalt tilbud gør det fleksibelt at lære sprog i en travl hverdag.
Man styrer selv tiden, stedet, tempoet, og intensiteten, og jeg kunne derfor øve mere end de to undervisningsgange per uge (plus forberedelse), som var i skolens læseplan.
Den slags giver fremmedsproget en mere generel tilstedeværelse i hverdagen, så det bliver en del af éns livsstil og gør sproget mindre ’fremmed’.
Indholdet på Duolingo og gymnasiets læseplan passede godt sammen.
Der opstod en synergi, hvor den samlede læringseffekt var større end det, hver enkelt del bidrog med.
De mange ekstra timer med Duolingo bidrog sandsynligvis til, at jeg fik 12 både i årskarakter (mundtligt og skriftligt) og til mundtlig eksamen.
Det, at Duolingo er et repetitionsorienteret værktøj, lader til at være en fordel i den tidlige fase i læringsprocessen, hvor fokus typisk er på sprogets morfologi, især ordklassernes bøjningsmønstre.
I denne fase stiger niveauet hurtigt ved at huske bøjningerne.
Hvis man finder det træls at memorere bøjninger, så har Duolingo et format, der måske gør processen sjovere og mere motiverende.
Man kan øve mange af de samme ting, som gymnasielærerne gennemgår i deres undervisning.
Derfor mener jeg godt, at man kan anbefale platformen som supplement i denne situation.
Universitetet
(Foto: Ovlachos © CC BY-SA 4.0. Redigeret.)
Dette afsnit handler om Duolingo for kommende sprogstuderende.
På sproguddannelserne stiller danske universiteter bl.a. adgangskrav om at have bestået bestemte sprogfag på bestemte niveauer i gymnasiet.
Ifølge virksomheden bag Duolingo har platformen en bedre læringseffekt end sprogundervisning på amerikanske universiteter, men den pointe kan ikke overføres til det danske uddannelsessystem.
I 2019 skrev Duolingo, at indholdet i dets nye sprogkurser svarede til begynderniveauerne A1 og A2 i CEFR, den europæiske referenceramme for sprog (Pajak 2019).
Indhold til mellemniveau B1 var stadig under udvikling.
(Her taler de ikke om alle CEFR‑kompetencer. Med Duolingo kan man ikke øve samtale eller redegørelse, og lytning øves kun i begrænset omfang pga. det valgte format og den hyppige brug af computerstemmer.)
Uddannelses‑ og Forskningsministeriet har udgivet en oversigt over CEFR‑niveauer for sprogfagene i gymnasiet (Uddannelses- og Forskningsministeriet 2020).
En såkaldt ”dygtig” elev med A‑fag eller B‑fag vil ifølge oversigten opnå niveau B1 eller højere.
Danske gymnasiedimittender kan altså nå et niveau, som svarer til eller ligger over Duolingo, før de begynder i universitetet.
(Det er selvfølgelig individuelt.)
Pointen er, at Duolingo bliver mindre relevant på universitetet, hvor man lærer sprog på videnskabelige præmisser, og hvor underviserne (som regel) kan formode, at man har fået undervisning i det pågældende sprog i flere år forinden.
Undervisningens fokus skifter især til kompleks sætningsgrammatik, udtale, kulturens sædvaner i sprogbrugen (talemåder, talesprog kontra skriftsprog, formelt kontra uformelt sprog, slang osv.), sprogets udviklingshistorie, og den sproglige variation (f.eks. dialekter, sociolekter, og fagsprog).
Undervisningen er både mere teoretisk og mere aktiv end i gymnasiet.
Sproguddannelserne fungerer som en slags elite‑sprogskole. Man udvikler sig hurtigt.
Jeg har dog selv fundet et formål med at bruge Duolingo ved siden af studierne.
Platformen tilbyder nemlig et uformelt rum, hvor man kan lære eller huske på hverdagens ordforråd.
På universitetet kan hverdagssproget hurtigt gå i glemmebogen, når éns tid bruges på fagsprog og kringlede filosofisk-kunstneriske udtryksformer.
Her var der ingen synergieffekt mellem Duolingos indhold og læseplanerne.
Aktiviteten blev mere som at lave krydsord eller spille sudoku med repetition af ordforråd som biprodukt.
Jeg kan ikke give én universel anbefaling, men for to bestemte typer studerende er Duolingo måske særligt interessant:
- Nye studerende, som begynder på et sprog, de ikke har haft i gymnasiet (evt. ved siden af propædeutikken).
- Tilvalgsstuderende, som vælger et sprog, de allerede kender, for at blive mindre rustne til det.
Har man allerede brugt Duolingo, kan det også give fin mening at fortsætte med det ved siden af universitetsstudierne.
Vælger man at begynde på Duolingo, kan det anbefales at gøre det på en selvbevidst måde og på egne præmisser.
Det er fint at bruge platformen ’kreativt’, så man får mere ud af sin tid.
Selvstudium for at lære græsk
(© Duolingo. Brugt med tilladelse.)
Hvis man er opmærksom på de ’tips’, der følger med Duolingos øvelseslektioner, kan man få ganske meget ud af selvstudium.
Alligevel kan det knibe med motivationen og tålmodigheden.
Selvstudium er som at bestige et bjerg alene – også med Duolingo, på trods af designprincippet gamification, hvormed man har føjet spilelementer til aktiviteten ud fra en forventning om fx bedre læring og motivation.
Det kræver faktisk ofre at blive god til et fremmedsprog; sommetider store ofre.
Ved selvstudium skal man også huske på, at Duolingo er en profitdreven virksomhed, som tjener penge på reklamer.
De tjener penge på repetitionsorienteret adfærd uagtet, at indholdet har sine læringsmæssige begrænsninger.
Med Duolingo som eneste værktøj til at lære sprogets grundprincipper stod jeg uden den samme vejledning og retledning, traditionel sprogundervisning kan give.
Uden erfaring med sproglæring bliver det muligvis svært at holde motivationen og tålmodigheden oppe.
Der mangler en bredperspektiveret forståelse af, hvad der ligger i at lære et sprog helt op til de avancerede niveauer.
Sådan kommer man nemt til at opfatte selvstudium som en ørkenvandring. Man giver nemmere op.
Min egen strategi har været at bruge Duolingo som et springbræt.
Efter at have gennemført kurset “Greek for English Speakers” føler jeg mig forbundet til sproget, indført i ’spillets regler’, og klar til at lære ’for alvor’ vha. konventionelle læringsmaterialer.
Min læring havde nok alligevel været hurtigere med adgang til sprogundervisning.
Så ville situationen have mindet mere om beskrivelsen af gymnasiet ovenfor.
(Har man råd, findes der aftenkurser i græsk nogle steder i Danmark.)
Vælger man at ’selvstudere’ græsk med Duolingo, vil jeg klart anbefale at supplere med konventionelle læringsmaterialer.
Kender man ikke til fonetik, må materialer om udtalens regler gerne være på dansk.
Det er endvidere en god idé at finde nogle græsksprogede medier, så man bliver eksponeret for den naturlige sprogbrug hos modersmålstalende og for det græske kulturrum.
Man kan også prøve at finde en samtalepartner online. ■
Udgivet 15. september 2020.
Sidst opdateret 26. december 2021.
Bibliografi
-
”Greek for English speakers.”
https://duolingo .com /enroll /el /en /en /Learn-Greek -
”How much foreign language is being taught in U.S. schools?” Education Week.
http://blogs .edweek .org /edweek /learning- the- language /2017 /06 /how_ foreign_ language_ is_ being_ taught_ in_ us_ schools .html -
”How are Duolingo courses evolving?” Duolingo.
https://blog .duolingo .com /how- are- duolingo- courses- evolving -
”Vurdering af fagniveauer.”
https://ufm .dk /uddannelse /anerkendelse- og- dokumentation /find- vurderinger /eksamenshaandbogen /regler- og- raad /fagniveauer
[Find afsnittet ”Niveau i sprogfag – gymnasiereformen fra 2017”.] -
”Den fælles europæiske referenceramme for sprog.”
https://uim .dk /publikationer /den- faelles- europaeiske- referenceramme- for- sprog