De personlige pronomener

Indledning

I det forrige kapitel gennemgik jeg bøjningen af den ’ikke-imperative præsens’. Det er den mest grundlæggende finitte verbalform til at bygge hovedsætninger på græsk.

For at komme videre har jeg brug for at lære nogle valensled, som kan knyttes til verbet. Det er en hurtig vej til at formulere basale sætninger. Derfor virker det som en god ide at begynde med de personlige pronomener.

Pronomener er en lukket ordklasse bestående af forskellige typer funktionsord (’småord’), som bruges til at erstatte en anden konstituent. Der findes flere forskellige kategorier, men denne gang drejer det sig om det ”personlige” pronomen.

Der er egentlig kun tale om ét pronomen med forskellige former i bøjningen, men det er udbredt at henvise til formerne som ”de personlige pronomener”.

Denne type pronomen optræder primært som erstatning til substantiv­syntagmer. Hvis jeg fx bruger pronomenet den i en sætning, så kan det henvise til alt muligt andet, fx ”den grønne stol af træ” eller ”overskriften på forsiden af avisen”. Det, der henvises til, afhænger af sammenhængen.

Det kræver derfor mange timers øvelse at lære alle de forskellige ordklasser og syntagmer (og paradigmer i det hele taget), som pronomenerne kan repræsentere.

Det er alt sammen komplekst og tager lang tid, og jeg vil egentlig bare gerne i gang. For at kunne gøre det har jeg kun brug for et lille antal byggeklodser til at eksperimentere med at formulere sætninger på græsk på et mere grundlæggende niveau.

Så jeg vælger altså at lære de personlige pronomener først, og så kan dets former bruges sammen med de finitte verber og nogle få andre ordklasser til at tydeliggøre de grundlæggende dynamikker på sætningsniveau. Man kan jo altid udbygge sin viden senere.

Indhold

1. Indledning
2. Enklise eller ej? Klitiske og emfatiske former
   1. Bøjning af de klitiske former
      1. Former i singularis
      2. Former i pluralis
   2. Bøjning af de emfatiske former
      1. Former i singularis
      2. Former i pluralis
3. Sammenligning med dansk
4. Hvordan vælger man den rette form?
5. Afsluttende bemærkninger

Enklise eller ej? Klitiske og emfatiske former

Der findes to forskellige bøjningsmønstre for de personlige pronomener på græsk:

• De ”svage” former har kun én stavelse. Deres position i sætningen er tæt bunden til bestemte led, faktisk så meget, at de altid udtales sammen med det, de binder sig til. Fænomenet kaldes enklise. Det er derfor, de kaldes ’svage’.
  
  Man bruger de ”svage” former det meste af tiden. Det er nemlig primært dem, man bruger til sætningens valensgrammatik, dvs. til at realisere funktionerne subjekt, objekt, indirekte objekt.
• De ”stærke” former har mindst to stavelser. Der er der er sjældent enklise. Det er derfor, de kaldes ’stærke’. Der er særlige betingelser for at bruge disse former.

Betegnelserne ”svag” og ”stærk” er de navne, mine kilder har givet de to forskellige mønstre.

Man kan også kalde de ”svage” former for klitiske former, da de altid har enklise.

Og man kan kalde de ”stærke” former for emfatiske former, da de primært bruges, når man vil fremhæve det, der henvises til (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2016, 91⁠-⁠92).

Jeg bruger betegnelserne klitiske og emfatiske former i denne serie.

Bemærk: Denne ordklasse bruger kasus som en af dens bøjningskategorier. Da mange personer med dansk som modersmål synes, at kasus er et svært emne, har jeg skrevet en kort introduktion til det i kapitel 8.

Græsk bruger tre former for kasus (”foruden vokativ, som ikke er en egentlig kasus”; se Engberg 1995, 16):

• Nominativ
• Akkusativ
• Genitiv

Bemærk også: ”Køn” optræder kun som kategori, når de personlige pronomener bøjes i 3. person. I denne situation skal man altid vælge mellem de 3 ”køn”, som anvendes i græsk grammatik. Det skal man ikke i andre tilfælde. Derfor er denne del af bøjningen sværere at lære udenad.

Bøjning af de klitiske former

Former i singularis

1. person

• Findes ikke i nominativ.
• Με i akkusativ
• Μου i genitiv

2. person

• Findes ikke i nominativ.
• Σε i akkusativ
• Σου i genitiv

3. person

• Nominativ:
  • Τος i maskulinum
  • Τη i femininum
  • Το i neutrum
• Akkusativ:
  • Τον i maskulinum
  • Τη(ν) i femininum
  • Το i neutrum
• Genitiv:
  • Του i maskulinum
  • Της i femininum
  • Του i neutrum

Former i pluralis

1. person

• Findes ikke i nominativ
• Μας i akkusativ
• Μας i genitiv

2. person

• Findes ikke i nominativ
• Σας i akkusativ
• Σας i genitiv

3. person

• Nominativ:
  • Τοι i maskulinum
  • Τες i femininum
  • Τα i neutrum
• Akkusativ:
  • Τους i maskulinum
  • Τις/⁠τες i femininum
  • Τα i neutrum
• Genitiv:
  • Τους i maskulinum
  • Τους i femininum
  • Τους i neutrum

Bøjning af de emfatiske former

Former i singularis

1. person

• Εγώ i nominativ
• Εμένα i akkusativ
• Εμένα i genitiv

2. person

• Εσύ i nominativ
• Εσένα i akkusativ
• Εσένα i genitiv

3. person

• Nominativ:
  • Αυτός i maskulinum
  • Αυτή i femininum
  • Αυτό i neutrum
• Akkusativ:
  • Αυτό(ν) i maskulinum
  • Αυτή(ν) i femininum
  • Αυτό i neutrum
• Genitiv:
  • Αυτού i maskulinum
  • Αυτής i femininum
  • Αυτού i neutrum

Former i pluralis

1. person

• Εμείς i nominativ
• Εμάς i akkusativ
• Εμάς i genitiv

2. person

• Εσείς i nominativ
• Εσάς i akkusativ
• Εσάς i genitiv

3. person

• Nominativ:
  • Αυτοί i maskulinum
  • Αυτές i femininum
  • Αυτά i neutrum
• Akkusativ:
  • Αυτούς i maskulinum
  • Αυτές i femininum
  • Αυτά i neutrum
• Genitiv:
  • Αυτών i maskulinum
  • Αυτών i femininum
  • Αυτών i neutrum

Sammenligning med dansk

Som det fremgår af gennemgangen ovenfor, så er den første store forskel på pronomenerne på dansk og græsk, at de græske har to overordnede sæt bøjninger.

Det udvider antallet af former og regler for anvendelse markant i forhold til dansk, som kun har ét sæt.

Sammenligner man de klitiske former med de danske, så finder man endnu en stor forskel: 1. person og 2. person har slet ingen former på græsk (uanset antal).

På dansk bruger man heller ikke et andet sæt til at opfylde særlige betingelser som fx emfase eller at stå efter en præposition, sådan som de emfatiske former gør på græsk.

Til gengæld udgør brugen af kasus som bøjningskategori ikke nogen stor forskel. De personlige pronomener er nemlig et af de få steder i det danske sprog, hvor der stadig er grammatiske rester fra historiske varianter, som brugte kasus på tværs af mange ordklasser.

De personlige pronomener på dansk bruger også kasus som bøjnings­kategori. (Se Christensen og Christensen 2019, 98, 97.)

Faktisk bøjes de personlige pronomener i de samme kasus på begge sprog:

• Nominativ
• Akkusativ
• Genitiv

Har man gået i skole i Danmark, så er tysk nok det sprog, man mest forbinder med kasus. (Modsat tysk er der slet ingen dativ kasus på dansk eller græsk.)

En vigtig forskel på de to sprog er imidlertid, at det danske pronomen ikke har nogen genitivform i 1. person og 2. person i singularis. Det har man på græsk.

Den sidste forskel, jeg vil nævne her, er muligheden for at udtrykke ”køn”, når pronomenet står bøjet i 3. person.

I singularis skelnes der ligesom på dansk mellem forskellige ”køn”. Der er maskulinum og femininum på begge sprog, men på dansk kan man derudover udtrykke både neutrum og utrum, altså det og den. På græsk har man kun neutrum. (Neutrum betyder intetkøn, og utrum betyder fælleskøn.)

På dansk forsvinder muligheden for at udtrykke ”køn” i pluralis. Det gør den ikke på græsk. Hvor dansk kun har de, dem, og deres (alt efter kasus), har græsk 9 forskellige muligheder i hvert sæt af bøjninger, fordi der stadig er tre ”køn” at vælge mellem for hver kasus.

Hvordan vælger man den rette form?

På baggrund af Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton (2012, 114⁠-⁠115; 2016, 87⁠-⁠92) har jeg udarbejdet en række spørgsmål til at vælge den rette form, når man formulerer noget med de personlige pronomener.

Der kan godt være enkelte undtagelser eller lignende, men det her er de grundlæggende og centrale principper.

Bemærk: Græsk er et pronomen-droppende sprog. Derfor udelader man altid de personlige pronomener, når de realiserer et subjekt (og derfor er bøjet i nominativ) –⁠ medmindre, man vil gøre noget ekstra for at understrege subjektet.

• Vil du udtrykke den 1. person eller 2. person i nominativ (uanset antal)?
  
  Hvis ja, så kan du kun vælge de emfatiske former, hvis der overhovedet skal være et pronomen. (Se selv i bøjningen ovenfor. Formerne eksisterer ikke hos de klitiske.)
• Vil du udtrykke den 3. person i nominativ (uanset antal)?
  
  Hvis ja, så skal du primært vælge de emfatiske former, hvis der overhovedet skal være et pronomen.
  
  I denne sammenhæng bruger man kun de klitiske former til en ”meget begrænset” række funtioner (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2012, 115).
• Vil du understrege det, som pronomenet henviser til? (Emfase, dvs. at gøre pronomenet bemærket?)
  
  Hvis ja, så kan du kun vælge de emfatiske former. Her kan de bruges til at realisere subjekt, objekt, eller adjekt –⁠ men altid med emfase.
• Skal pronomenet være styrelse for en præposition?
  
  Hvis ja, så kan du stort set kun vælge de emfatiske former.
  
  Den eneste undtagelse er præpositionerne εναντίον, εξαιτίας, og μεταξύ, som kan efterfølges af en klitisk form (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2016, 181).
• Skal pronomenet stå helt uafhængigt af et sætningsled?
  
  Hvis ja, så kan du kun vælge de emfatiske former.
• Hvis du svarede nej på spørgsmålene ovenfor, så skal du bruge de klitiske former, især hvis pronomenet skal stå sammen med:
  • et verbum (typisk i akkusativ og placeret foran verbet)
  • et substantiv (i genitiv og placeret efter substantivet)
  • et adverbitum (i genitiv)
• Hvis pronomenet står efter et adjektiv, numeralie (dvs. talord), andet pronomen, eller noget andet, som angiver mængde, så skal du også bruge de klitiske former (Holton, Mackridge, og Philippaki-Warburton 2016, 88).
• Visse dativ-agtige anvendelser bruger også de klitiske former i genitiv. Græsk har ingen dativ, så hvis man fx vil sige ”Jeg giver ham den”, så er det mest almindeligt at sige ”Jeg giver den til ham”, altså ”Το δίνω σε αυτόν”. Her står den klitiske form το i akkusativ foran det finitte verbum, mens αυτόν står efter præpositionen σε og er en emfatisk form.
  
  Men det ér faktisk muligt at udtrykke det samme med to klitiske former. Her skal leddet ”σε αυτόν” så erstattes med et personligt pronomen i klitisk form, som står i genitiv og placeres foran det direkte objekt: ”Του το δίνω.”

Afsluttende bemærkninger

Med dette kapitel har du nu en oversigt over bøjningen af de personlige pronomener på græsk og  ogle retningslinjer for, hvornår du skal bruge en given form.

Du har også fået en sammenligning mellem græsk og dansk for tydeligt at kunne se, at de er ækvivalente, men fungerer på hver sine præmisser.

De personlige pronomener har to overordnede sæt af former på græsk:

• De klitiske former, som bruges det meste af tiden (og primært til sætningens valensgrammatik).
• De emfatiske former, som bruges under særlige omstændigheder (dvs. især til emfase og efter præpositioner).,

Sætninger som ”hun gav mig den”, ”jeg har det” osv. er højfrekvente. Man bruger de personlige pronomener meget ofte. De står især som erstatning for substantiv­syntagmer.

Derfor kan man bruge dem til hurtigt at komme i gang med basale sætninger og derved lære om græske sætningers struktur, selv om, at man endnu ikke har lært formerne på de mange forskellige konstituenter, pronomenerne kan erstatte.

Med dette kapitel tages der altså endnu et vigtigt skridt på vejen mod at kunne formulere sætninger på græsk. ■

Udgivet 24. juni 2023.
Sidst opdateret 12. september 2023.

Bibliografi

1. Christensen, Lisa Holm, og Robert Zola Christensen. 2019.
   ”Dansk grammatik.” 4. udgave. University of Southern Denmark Studies in Scandinavian Languages and Literatures 117. Syddansk Universitetsforlag.
   https://universitypress.dk/shop/dansk-grammatik-3725p.html
2. Engberg, Sysse G. 1995.
   ””Lille kompendium i moderne græsk grammatik.” Anden, reviderede udgave.”
   https://www.academia.edu/24257781/Lille_kompendium_i_moderne_græsk_grammatik
3. Holton, David, Peter Mackridge, og Irene Philippaki-Warburton. 2016.
   ”Greek: An Essential Grammar.” Anden udgave. Routledge Essential Grammars. London og New York: Routledge.
   https://www.routledge.com/Greek⁠-⁠An⁠-⁠Essential⁠-⁠Grammar/Holton-Mackridge-⁠Philippaki⁠-⁠Warburton/p/book/9781138930681
4. Holton, David, Peter Mackridge, og Irene Philippaki-Warburton. 2012.
   ”Greek: A Comprehensive Grammar.” Anden udgave. Revideret af Vassilios Spyropoulos. Routledge Comprehensive Grammars. London og New York: Routledge.
   https://www.routledge.com/Greek-A-Comprehensive-⁠Grammar-of-the-Modern-Language/Holton-Mackridge-Philippaki-Warburton-Spyropoulos/p/book/9780415592024